Det er et større puslespil, der hver dag skal gå op på virksomheden FiberVisions a/s i Varde, som sender læs til det meste af Europa afsted.

FiberVisions er en fiberproducerende virksomhed, der producerer fibre til  bleer, hygiejnebind og lignende produkter til de helt store hygiejnegiganter i verden.

Det er et større puslespil, der hver dag skal gå op på virksomheden FiberVisions a/s i Varde, som sender læs til det meste af Europa afsted.

FiberVisions er en fiberproducerende virksomhed, der producerer fibre til  bleer, hygiejnebind og lignende produkter til de helt store hygiejnegiganter i verden.

Inden fibrene kommer så vidt, skal de fra Varde transporteres til producenter rundt omkring i Europa – og her kommer E3 ind i billedet som fast speditør på full load Europa.

”Vores produkt er hygiejnefibre i baller, der håndteres med klemmegafler,” fortæller Dorte R. Lillelund, der er Import/Export Manager og Freight Analyst hos FiberVisions.

Mand på pladsen

Det var et stort ønske for FiberVisions, at deres transportudbyder kunne levere en ”trailer-pool-ordning”. De har et antal trailere stående, som de kan disponere over på en fleksibel og effektiv måde. For at få den bedste løsning har det blandt andet resulteret i, at E3 har en pladsmand fast hos FiberVisions.

”Vi har fire ramper og E3s pladsmand sørger for, at der altid er en tom trailer, vi kan laste. Han har overblikket og servicerer også to andre vognmænd, som kører for os til Italien og Spanien. Han styrer alle fire ramper og kører trailere til og fra for os. Vi kan ikke vente på chauffører og trailere, så denne løsning fungerer rigtigt fint for os,” siger Dorte Lillelund.

E3 kører mellem 13 og 16 læs om dagen for FiberVisions.

Og når E3s pladsmand sætter sig i sin bil og kører hjem, står de første trailere klar ved rampen til morgendagens last.

Hvis pladsmanden bliver syg – eller skal på ferie – er der en E3 backup, som er oplært og klar til at overtage arbejdet. 

Strenge hygiejnekrav

Der er naturligvis strenge krav til hygiejnen, når man transporterer produkter, der i sidste ende skal blive til bleer og lignende. Det har E3 taget højde for.

”Der er en fornuftig sammensætning af gods hos E3, hvor vores passer ind. Vi skal have lugtfrie enheder, der er rene og udfejede. Desuden har E3´s materiel en god standard. Enhederne bliver skiftet løbende og er altid i god stand.”

Udover transportdelen, kører E3 også lager for FiberVisions i Padborg.

”Der har vi også de skrappe krav til hygiejne og procedurer. Man skal følge instruktionerne præcist ved udlastninger og surringer. Der er mange retningslinjer, og det er E3 gode til at håndtere. Deres medarbejdere er engagerede og gør det, der er aftalt.”

God pris og god kvalitet 

E3 og FiberVisions har arbejdet sammen i flere år og tilpasser sig løbende hinandens krav. 

”De har givet os både en god pris og en god kvalitet på det, vi efterspørger. Jeg kan godt lide, at det er en flad organisation, hvor vi altid taler med vores egen kontaktperson. Vi får hjælp direkte af ham, hvis der er en skade eller lignende, så vi skal ikke omkring et skadescenter eller andet. Det har stor betydning,” fastslår Dorte R. Lillelund og fortsætter:

”E3 er pålidelige, og aftaler bliver overholdt. De kan sætte sig ind i vores situation, er fleksible i forbindelse med vores kunders skiftende behov, og vi løser opgaverne i fællesskab. Vi føler os som mere end en kunde, Vi er gode samarbejdspartnere, der hjælper hinanden med at få opgaverne løst. Det er ren win-win.” 

Fakta 

FiberVisions a/s er en fiberproducerende virksomhed med base i Varde

Den producerer fibre til hygiejneindustrien

Virksomheden i Varde har ca. 180 medarbejdere

FiberVisions a/s er en del af en stor, international koncern

www.fibervisions.dk